|
|
马上注册,结交更多好友,享用更多功能,让你轻松玩转社区。
您需要 登录 才可以下载或查看,没有账号?注册
×
社民党市议员Fuat Yalan说他希望所有的中国人都烧死在地狱里。 一个公众 人物,说出这种话,实在是丹麦民主的悲哀。丹麦有言论自由,但不表示,一个政治人物可以不负责任的胡言乱语。社民党会让这种人做议员代表,实在是可怕,可耻,可悲!
++++++++
Fuat Yalan - socialdemokratisk byrådsmedlem i Helsingør. Foto: Socialdemokraterne
Byrådsmedlem ønskede »alle kinesere brændt«
AF KAARE SØRENSEN
»Jeg har opført mig som et fjols,« siger S-byrådsmedlem.
Fuat Yalan havde lige set en film på YouTube om muslimers forhold i Kina, da han satte sig til tastaturet.
»Jeg håber, det bliver 140 grader, og alle kinesere bliver brændt, så er verden fri for det kineserlort,« skrev det socialdemokratiske byrådsmedlem fra Helsingør på Facebook.
Da han blev konfronteret med citatet af den lokale avis Helsingør Dagblad, svarede han:
»Hvis der stod en kineser foran mig lige nu, ville jeg skyde ham«.
Gik langt over stregen
Og da avisen spurgte ham til konsekvenserne af dette tog han heller ingen forbehold.
»Jeg er ligeglad med, om jeg bliver smidt ud af partiet, bliver udvist af Danmark eller selv bliver skudt. Jeg er ligeglad med politik. Jeg står ved disse udtalelser,« sagde Fuat Yalan.
Det var torsdag.
Nu er det fredag, og nu trækker Fuat Yalan alle udtalelserne om kineserne tilbage, oplyser han i en pressemeddelelse.
»Jeg gik langt over stregen,« skriver han blandt andet.
»Jeg undskylder over for alle de mennesker jeg har stødt og beklager mit udbrud, og de dønninger, det har skabt. Jeg har opført mig som et fjols. Der er kun en, der kan lave om på det, og det er mig selv«.
Sagt undskyld
Kredsformand for Socialdemokraterne i Helsingør, mener, at sagen med undskyldningen er »helt lukket ned«.
»Nu har han sagt pænt undskyld. Og så er det dét,« siger Vibeke Schmidt til Jyllands-Posten.
Og det er godt nok for jer?
»Det var dét, jeg bad ham om i går. Man skal lægge sig fladt ned og sige undskyld, og det har han gjort«.
Han kan stadig godt være byrådsmedlem og kandidat for Socialdemokraterne?
»Jeg har kendt Fuat i mange år, og jeg har aldrig oplevet ham tale ondt om andre mennesker. Jeg var lige så overrasket som alle andre, da jeg læste det her. Det er ikke den Fuat, jeg kender. Han er et meget sødt menneske. Han har set en film på YouTube om det muslimske mindretal i Kina, som har berørt ham meget, og så har det ene ord taget det andet. Men det er i orden for mig. Man skal have lov til at sige noget, og så fortryde det,« siger Vibeke Schmidt.
Vil ikke tale mere
De Konservative i Helsingør har meldt byrådsmedlemmet til politiet for racisme.
»Det er dybt foruroligende, at en offentlig person ytrer sig i så racistiske vendinger, som mest af alt minder om noget, man kunne have hørt i 1930’ernes Nazi Tyskland. Oven i købet har han skrevet det på Facebook, så alle kan se hans kommentarer, og derfor har jeg meldt ham til politiet for racisme,« skriver den konservative byrådskandidat Philip Læborg i en pressemeddelse.
Fuat Yalan oplyser, at han ikke har lyst til at tale mere om sine kommentarer på Facebook eller kommentarerne til Helsingør Dagblad.
http://jyllands-posten.dk/politi ... e-kinesere-braendt/ |
|