一篇关于流言蜚语的文章"sladder"

sladder fremmer forståelsen

At sladre er en måde at skabe menneskelige relationer på, vi bliver en del af flokken ved at tale om andre, og det giver os tryghed. Men der findes også den dårlige sladder.

Ud fra en psykologisk synsvinkel er sladder med til at opstille rammer for vores samvær med hinanden. De mange små informationer i sladderen er med til at fastholde de usynlige regler og normer, vi ubevidst indretter os efter på arbejde, i familien og i nærmmiljøet.

Psykolog Mette Holm har egen praksis i Århus, hvor hun blandt andet give konsulationer i øget selvværd og håndtering af krisesituationer. Hun forklarer, at mennesket kommunikerer som en del af vores overlevelsesstrategi.

At sladre : 传播流言蜚语， 用法类似于英语中的不定式短语作主语
en del af ：...中一部分
overlevelsesstrategi：生存策略（比较正式的用法，常用在Politiken等正统文章中）
på, i 介词短语的用法，咱们可以慢慢总结。

文章不长，生词真多啊！

skabe:
flokken:
tryghed:
synsvinkel:
opstille:
rammer:
samvær:
fastholde :
usynlige:
normer:
ubevidst:
indretter:
nærmmiljøet:
håndtering:

skabe: 建立， 注意别和skab 橱柜这单词混了，一个是动词一个是名词
flokken: 人群 flok(ken)
tryghed: 安全感
synsvinkel: 观点，这种观点类似于viewpoint，和opinion还有点区别
opstille: 搭建，勾勒
rammer: 框架，这里我理解成组织框架
samvær: 关系，强调互动的关系
fastholde : 维系（保留）
usynlige: 无形的
normer: norm(er) 标准
ubevidst: 不由自主的，无意识的
indretter: indrette...efter... =使......适应......
nærmiljøet:近身的环境 )nær)(miljø)(et)
håndtering: 处理

Mennesket er dybt afhængigt af sociale relationer til andre mennesker- vi kan ikke overleve uden, og sladder er en måde at kommunikere på. Sladder er vigtig for menneskets social funktion i en gruppe, siger hun.

Der er flere grund til, at vi sladrer. For det første sladder med til at sætter rammerne for, hvad der er tilladt og hvad der ikke er, og det giver ro og tryghed. Sladder er identitetskabende og sætter os ind i et hierarki, en hakkeorden.  Når andre viser interesse for det, du fortæller, så er du mere villig til at sige mere og fortæller flere historier. Den opmærksomhed, du får, bekræfter, at du bliver set, og at du hører til, og den er med til at fastholde os i både negative og positive roller-det giver styre på flokken.

Det er som hos løveflokken på savannen. Vi har behav for at føle, at vi hører til en flok, for det giver os mulighed for at beskytte os mod farer udefra. Vi bruger sladder til at sikre tilhørsforholdet til flokken. Jo mere utrygge vi er, jo mere vil vi sladre for at skabe indre tryghed om, at vi er en del af flokken. Det kan man for eksempel opleve på arbejdspladser, som er præget af en usynlig ledelse og af usikkerhed. Her vil en sladderkultur trives. Det er vigtig at huske, at sladder ikke er sandheden, men altid en tolkning af, hvad man har oplevet, det vil sige, hvad man har hørt og set.

Det er ikke en formidling af fakta og kendsgerninger, og derfor er vi tilbøjelige til at ændre lidt på  fortællingen, at gøre den bedre. Det er eventyret om fjeren, der blev til fem høns.

er dybt afhængigt af... 深深的依靠于......
kommunikerer på... 在......的交流
identitetskabende... 身份的树立
tilhørsforholdet til  从属关系
formidling 传播
eventyr 童话

God og dårlig sladder

At sladre betyder, at to mennesker taler om en tredje, som ikke er til stede, og der ligger gode og nyttige informationer i al sladder. Men der er forskel på den gode og den dårlige sladder. Det afgørende er ikke kun formålet-hvad vi vil med sladderen-men også konteksten.

Den gode sladder bidrager til, at vi kan hjælpe hinanden og vise omsorg og interesse for hinanden. Den dårlige eller negative sladder er noget, vi i høj grad indlader os på for at dæmpe vores egen angst og usikkerhed. Er en person usikker på en social relation, er dårlige sladder en måde at sikre relationen på. Ved at fortælle noget dårligt om en andren kan der måske skabes en fælles holdning til, at "det er da også for galt"- han eller hun er ikke en af os. Derfor er sladder også et meget afgørende element i mobning, siger Mette Holm.

omsorg: 名词 照顾

认真学习

回复 龙一 的帖子

我写半篇，你就回复4个字，一看你就不认真，

Allerede i skolegården lærer vi, at det er vigtigt at høre til en flok, og den, der er udenfor, føler sig lige så ubeskyttet som den ensomme løve på savannen.

At være udenfor er en følelse, vi aldrig glemmer. Jeg har klienter, som 40 år efter en sådan oplevelse stadig reagerer meget stærkt.Det er blevt en del af den måde, de reagerer på - de har ikke lyst til at opleve at være uden for flokken igen, og de er hypersensitive på det punkt.

Der er forskel på sladder i privatlivet og på arbejde. I privatlivet omgås vi som regel alene mennesker, vi kan lide, og som kan lide os. Vi høre pr. definition til flokken, og vi er derfor mere afslappede.

på arbejdejdspladsen vælger vi ikke selv kolleger og chef-der er ikke den samme sikkerhed for, at de kan lide os, eller den samme automatik i, at vi hører til flokken.


红色部分我也没看懂，求意见，求帮助。

Sladder lever af at blive "lufet" - hvis den ikke bliver fortalt videre, så dør den. Man skal huske på, at hvis der sladres om andre, bliver nok også sladret om en selv.

Stop negativ sladder

Alle mennesker har et valg om, hvorvidt de vil være en del af dårlig sladderkulture eller ej. Men det kan kræve stort selvværd og råstyrke at sige fra. Mette Holm forklarer, at når folk bagtaler os, får vi en oplevelse af, at vi måske tabe kontrol, og det er ubehageligt. Alligevel reagerer vi forskelligt, når vi selv er ofre for sladderen.

Nogle er helt ligeglade med, hvad andre sige om dem, mens det for andre betyder alt. I bund og grund handler det om selvværd. Har du fat i dig selv og ved, hved du er, så er du sikkert ligeglad med sladder. Men selv den, der ikke tager sladder personligt, kan blive bragt til et punkt, hvor man kan ikke hold fast i sig selv. Når selvværdet begynder at smuldre, kan mange ikke sige stop. De mister evenen og styrken til at stå ved, at de ikke vil finde sig i det længer. Når folk er der, skal det nogen eller noget til at ryste dem, før de sige fra.

Man skal kunne tro på, at man ikke slår sine relationer ihjel ved at sige fra. Når man får fortalt sladder, kan man stille og rolig sige til den, der fortæller, at det vil man ikke høre på. En god måde at aflive sladder på er også at spørge direkt. Gå til den, der bliver sladret om, og spørg, om det, man hører, passer. Hører man rygter om sig selv, kan man spørge, om der er nogen, der kender noget til det. Sladder kan godt lide luft, men sætter man spotlight på, så dør den meget hurtigt.（流言喜于无中生有，但见光即死。）

我的理解是：
这种所谓的背后扯淡区分为私人圈子内的和工作中的。在私人圈内的我们一般和比较熟悉的自己比较喜欢的人，对方也一般喜欢跟自己聊的人扯淡。这种情况下，私人圈儿的扯淡都比较放松。

呵呵

流言传播在私人中间和工作中是不一样的。在私人中间，我们把自己作为独立的个体看待，也就是在喜欢自己和自己喜欢的人之间传闲话，因此比较轻松。（根据龙一的意思又改进一下，求批评，求改进）

Sladder har en social funktion

Antropolog Perle Møhl er en af de få danskere, der har forsket i sladder. Gennem en periode på 18 måneder har hun studeret livet og sladderen i en lille fransk by, hendes konklusion er, at sladder kan være konstruktiv og kreativ, og at vores sociale liv slet ikke ville eksistere, vi ikke sladrede. Sladder er vores mest fundamentale kommunikationssytem.

Hvis vi kunne opgører det i tal, ville sladderen formentlig være den mest omfattende og mest virkningsfulde kommunikationsform. Sladder er som blodkarrene i en krop, de fører det væsentlige rundt i kroppen, men kan føre skadelige ting med sig. Og alle er lige for sladder-rig som fattig, kvinde som mand, voken som barn, forklarer Perle Møhl.

En af grundene til, at vi sladrer, er, at vi gerne vil have informationer, og det får vi efter noget-for-noget-princippet. Samtidig viser vi hinanden tillid ved at dele oplysninger om andre. Vi sladrer dog også, fordi vores opfattelse af verden ændrer sig i takt med de informationer, vi får.(然而我们也传闲话，因为我们的世界观随着我们得到讯息而改变)

Jeg kalder det "det sociale landskab": et landskab er noget, man kigger ud over, samtidg med at man er en del af det. Landskabet giver et overblik over, hvordan ting og mennesker står i forhold til hianden, og her agerer og handler mennesker og bliver til som individer og sociale væsener, siger Perle Møhl.

Sladder er snakken om anders gøren og laden uden for disses hørevidde. Der er små historier om, hvad andre gør eller har gjort. Den, der fortæller historien, er aldrig selv hovedpersonen, og fortælleren dækker ofter over sine kilder ved for eksempel at sige "jeg har hørt, at ...". Sladder er ikke asocialt og forket, sladder er konstruktiv kommunikation, som er afgørende for, at der er indhold i vores sociale liv. （求解释，求翻译）

Igennem sladderen skaber vi desunden bånd og relationer til hinanden. Vores handlinger har ingen social betydning, hvis ikke andre ser dem, omtaler dem og er interesseret i dem. Når andre taler om sladder handler om mennesker, vi kender, for så kan vi omsætte de informationer, vi får, til handlinger, som får social betydning.

Sladder er godt for arbejdsmiljøet

Sladder på jobbet kan være godt. Hvis ledelsen bare sorterer i al snakken, kan meget af det bruges til at skabe en bedre arbejdsplads.

Sladder på arbejdspladsen kan være godt. Faktisk kan chefgangen bruge sladder som et strategisk værktøj, der kan komme alle til gode. Men i stedet har mange virksomheder indført en personalepolitik, som slet ikke tolerere(r) den mindste snak i krog(ene). Og det er en misforståelse, påpeger Jeanette Lemmergård.

Hun er lektor på Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet og forsker i human ressource management og intern kommunikation. Som led i et forskningsprojekt har hun undersøgt sladderens betydning, og resultatet overraskede hende:

>> Ligesom så mange andre havde jeg nok et lidt unuanceret syn på sladder, som jeg anså for at være noget negtivt. Men når jeg var ude på forskellige virksomheder for at observere, opdagede jeg, at mange mellemledere følte, at det bidrog til noget positivt, at deres ansatte sladrede indbyrdes.<<

Sladder skal bruges strategisk

Over for Jeanette Lemmergård gav mellemlederne således udtryk for, at stjældent var gennem de mere formelle møder og kommunikations-kanaler, at de fik deres vigtigste informationer. Det var småsnakken ved kaffebordet eller i kopirummet, der gav det nødvendige nuancerede billede af medarbejdernes trivsel.

>>Det viste sig, at sladderen var meget arbejds-relateret. Så det er et spørgsmål om, at lederen lytter efter, for meget af snakken kan bruges konstruktivt. Hvis der gentagne gange tales om, at en kollega konsekvent kommer for sent eller ikke længere er dygtig nok, kan de problemer jo løses med en samtale eller en efteruddannesle,<< sige Jeanetter Lemmegård. Derfor opforbedrer hun til, at flere mellemledere begynder at arbejde strategisk med sladderen. Og at de forsøger at opdele den i en positiv og negativ del.

>> Nu er de i  stedet med til at fastholde et unuanceret billede af, at sladder kun er noget dårligt. Derfor er der rigtigt mange chefer, som har det princip, at de ikke vil handle på småsnak. De sætte en ære i at stå udenfor, men snakken fortsætter job alligevel, << sige SDU-forskeren.

Vi sladrer mest om chefen

Jeanetter Lemmegård har også undersøgt, hvad det er for emner, der oftest ryger hen over kantinebordet.

Den Største kilde til diskussion er- måske ikke overraskende-lederne. Derefter kommer kollegerne, og det er første og fremmest arbejdere emner som mødetider og kompetencer, der tales om, når andre medarbejdere er dagsordenen. Først på en tredjeplads dukker snak om påklædning og familie op.

>> Set med ledelsens øjne er meget af sladderen altså relevant nok. Og hører en chef for eksempel noget om sig selv, kan det måske give anledning til selvrefleksion, << påpeger Jeanette Lemmergård.

Iføgle hende er det ikke kun ledelsen, der kan have fordel af at lytte til vandrørene på arbejdespladsen. Sladderen skaber også et bedre klima blandt medarbejderne. Sladder er med til at socialisere kolleger. Den kan give sammenhold, og den kan skabe distance til hverdagens rutiner. Og en kan fungere som en form for sikkerhedventil, der sikrer organisationen mod overtryk. Og endelig har sladrehankene en funktion som vidensdelere, da de bevæger sig rundt i virksomheden og overfører viden mellem afdelinger, som måske ikke kommunikerer direkte med hinanden.

文章有点儿难啊

Mobning er udelukket

Jeanetter Lemmgård understreger dog, at korridorsnakken aldrig må erstatte de officielle informationskanaler på arbejdspladsen:
>> Nogle former for sladder øger angsten blandt medarbejdere, hvis det for eksempel handler om forandringer eller ned skæringer. Derfor skal ledelsen løbende orientere sine ansatte med reelle oplysninger, så de ved, hvad der er rigtigt, og hvad der ikke er.<<

SDU-forskeren pointerer også det vigtige i, at de ansatte og ledelsen har en klar definition på, hvad der trods alt ikke accepteres som sladder.

>> Når sladder for eksempel handler om at lave alliancer og skubbe andre ud af et fællesskab, går det selvfølgelig ikke. Så alt, hvad der minder om mobning og nødgørelse af andre, skal er omgående skrides ind over for.<<

Mænd sladrer også

Undervejs er Jeanette Lemmegård også stødt på holdningen om, at sladderer er mest udbredt på kvindersarbejdspladser. Og det er en myte, fastslår hun.
>>Generelt sladrer mænd lige så meget. Det gør det bare ikke så åbenlyst. De har en mere rationel tilgang, og de opfatter det som at pleje deres netværk eller researche.<<

Hos dem kan sladderen typisk foregå under et møde, mens kvinder har en tendens til at sætte sig ud i købbenet med en kop kaffe og snakke i fuld åbenhed,<< fortæller Jeanette Lemmergård.

Hun tilføjer, at der også er historiske grund til, at sladder forbindes med kvinder.

>>Sprogligt findes der sladretanter og sladrekællinger, men ikke sladrekarle. Sladder er blevet opfattet som noget, der ligger det maskuline fjernt.(流言蜚语总是被认为离有阳刚之气的人很远) I litteraturen knyttes den maskuline samtale sammen med rationaliet, varme og venskab, mens den kvindelige oftere repræsenterer irrationalitet og nogle gange fjendtlighed.<<

Under alle omstændigheder anbefaler Jeanetter Lemmergård, at arbejdspladserne indstiller sig på, at sladder er kommet for at blive. Det er en del af vores sociale liv. Og hun tror også, at det kan være en god ide at deltage i den.

>> Når man kommer på en arbejdsplads, er det vigtigt at vide, hvad de andre er optaget af. Så man sætte sig på en måde udenfor, hvis man ikke deltager i sladderne. Og ved at være med kan man også påvirke normerne, så man kommer den negativ sladder til livs.<<

>>Er der alt for megt, som ikke kan tåle at blive gentaget for andre, eller er der næsten udelukkende tale om brok, er det vigtigt, at man prøver at ændre det.<<

看着就头疼

共勉贝，我也是要学不进去了