找回密码
 注册
搜索
查看: 671|回复: 0

Kunder venter halve og hele år på deres møbler

[复制链接]

2万

主题

2万

回帖

12万

积分

管理员

积分
121015

终身成就勋章特殊贡献勋章优秀斑竹勋章曾任斑竹勋章热心助人勋章

龙一 发表于 2014-1-28 18:32:18 | 显示全部楼层 |阅读模式

马上注册,结交更多好友,享用更多功能,让你轻松玩转社区。

您需要 登录 才可以下载或查看,没有账号?注册

×
Op mod et par hundrede danskere, der har forsøgt at købe møbler hos internetfirmaet Infurn, har klaget over firmaet til Kontant

Af Mads Bøgh Johansen & Lea Carina Frederiksen
Møblerne kommer ikke. Firmaet overholder ikke sine leveringsaftaler. Måned efter måned går, og imens holder Infurn kunderne hen med snak. Frustrationen stiger, for møblerne er betalt.
Men det kan blive værre endnu. For når kunderne så annullerer købet og kræver pengene tilbage, så starter ventetiden på pengene – og månederne fortsætter med at gå.
Og det er ikke småpenge, kunderne har ude at svømme. For selv om kopierne af designermøbler koster en brøkdel af de ægte, så køber mange kunder kopimøbler for tusindvis af kroner.
Købte for 20.000
For eksempel ventede Ilse Hansen fra Næstved i månedsvis på møbler for i alt 20.000 kroner. Da hun annullerede købet, lovede Infurn gang på gang at tilbagebetale hende pengene, men det skete ikke.
- Jeg har nogle gange haft det sådan, at jeg var rasende. Du kan se, hvor mange papirer, jeg har. Jeg har printet alle de mails, jeg har fået fra det der Infurn, og det jeg har skrevet.
- Det er simpelthen så mange papirer, så man tror jo, at jeg har en kæmpe sag. Ved du, hvad jeg tror? Jeg tror simpelthen, at de prøver at trække den så langt. Det gør de, siger Ilse Hansen til Kontant.
Ilse Hansen endte med at gøre indsigelse mod betalingen i sin bank – og så hjalp banken hende med at få pengene retur.
Firma i knibe
Kontant har bedt revisor Thorbjørn Helmo Madsen kigge Infurns seneste regnskab efter i sømmene.
- De har et underskud, der cirka svarer til 10 procent af deres omsætning, og det, synes jeg, er et stort underskud for en virksomhed af den her type, forklarer Thorbjørn Helmo Madsen, som fraråder, at man handler hos Infurn.
- Personligt ville jeg ikke indbetale penge forud til det her selskab, fordi man kan sige, de mangler simpelthen pengene til at betale nogle andre kreditorer med, siger han.
Gæld for 91 millioner kroner
Af regnskabet fremgår det, at Infurn har en gæld på 12 millioner euro - det svarer til 91 millioner danske kroner - til 'vare-kreditorer', det vil altså sige dem, der har produceret møbler, men sandsynligvis er der også forudbetalinger fra kunder i den post, mener revisoren.
Og Thorbjørn Helmo Madsen har en forklaring på, hvorfor Infurn holder godt fast i kundernes forudbetalinger. Firmaet har nemlig kun aktiver for 45 millioner danske kroner.
- Og det betyder jo altså, at hvis alle dem, der havde penge til gode kom på en gang og sagde, at nu vil vi have vores penge, jamen så mangler der 46 millioner kroner for at kunne betale dem.
Og hvad sker der så med virksomheden?
- Ja, så må den jo lukke, så må den sige til kreditorerne, at det kan vi ikke klare. Vi kan ikke betale de penge, og det er jo derfor, de trækker betalingerne sandsynligvis til de her mennesker, der skal have penge tilbage, fordi man simpelthen ikke har pengene.
Kontant har stillet en byge af spørgsmål til firmaet, som svarer gennem et engelsk advokatfirma.
Søger svar i Madrid og New York
Infurn vil ikke stille op og medvirke i et interview, men forklarer i helt generelle vendinger, at firmaet klarer sig rigtigt godt, at det sælger varer i 13 lande, og at alle kunder nok skal få, hvad de er blevet lovet.
Kontant forsøger at få repræsentanter for firmaet i tale på forretningsadresser i både Madrid og New York.
您需要登录后才可以回帖 登录 | 注册

本版积分规则

手机版|小黑屋|龙域丹麦华人网

GMT+1, 2025-11-12 18:15

Powered by Discuz! X3.5

© 2001-2025 Discuz! Team.

快速回复 返回顶部 返回列表