Grønlands landsting ventes i dag at stemme for en kontroversiel særlov, som åbner op for at importere billig udenlandsk arbejdskraft til Grønland. Det er ingen overraskelse, for Grønland har brug for de milliardinvesteringer, som blandt andre kinesiske selskaber og banker står klar til at finansiere. I den ideelle verden ville det være grønlandske og danske håndværkere, som stod for at bygge den nødvendige infrastruktur til de store mineprojekter, men sådan er den virkelige verden anno 2013 ikke.
De kinesiske penge kommer på kinesiske betingelser, og det er ingen overraskelse. Men det sætter naturligvis den danske model på endnu en hård prøve, når tusindvis af kinesiske arbejdere vil rejse til Grønland for at knokle for omtrent 35 kr. i timen.
Selvom der er tale om en særlov i forbindelse med såkaldte storskalaprojekter på Grønland, så er Grønland stadig underlagt de danske udlændingeregler. Det betyder, at den danske regering i al stilhed må have nikket til, at udlændinge kan få opholdstilladelse i anlægsfasen af for eksempel en mine på "acceptable løn- og ansættelsesvilkår".
Det er ingen overdrivelse at sige, at de skrappe arbejdsmarkedsregler er blevet bøjet i Danmarks baggård - Grønland - for at imødekomme krav fra udenlandske investorer, og man kan kun gætte på, hvad det næste bliver. Potentielle kinesiske investorer har jo (som de eneste) meldt sig på banen til at finansiere Femern-forbindelsen, og danske politikere skal nok allerede nu begynde at forberede sig på, at der følger krav med pengene.
Det her er begyndelsen på en helt ny æra og et massivt opgør med den danske model.