原文:
Huawei får rekordresultat trods politisk stormvejr: Kommer ud med overskud på 62 milliarder kroner
Den kinesiske telegigant Huawei har haft det bedste resultat nogensinde. Det viser årsregnskabet ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Selskabets omsætning er det seneste år steget med 3,8 procent til 8600 milliarder kroner.
Det har efterladt Huawei med et overskud i 2020 på 62 milliarder kroner. Det er det højeste overskud nogensinde, skriver AFP.
Det er blandt andet salget af smartphones og generelt salg i Kina der har trukket overskuddet op. Salget er nemlig gået ned i andre dele af verden - for eksempel USA, hvor Huawei de seneste år har været i et politisk stormvejr.
Huawei sælger blandt andet smartphones, smartwatches, bærbare computere og står derudover for at bygge og drive mobilnetværk verden over - blandt andet de nye 5G-netværk.