Greencard-ordningen
Hvis hovedpersonen er omfattet af greencard-ordningen, skal hovedpersonen dokumentere, at han/hun råder over et beløb svarende til starthjælp i et år. Den månedlige starthjælpssats er (2010-niveau):
5.267 kr. for personer under 25 år, som er udeboende
6.351 kr. for enlige personer, der er fyldt 25 år 5.267 kr. for gifte eller samlevende personer, der er fyldt 25 år
1.317 kr. pr. barn for gifte eller samlevende forældre
1.589 kr. pr. barn for enlige forældre
Dokumentation kan fx være udskrift fra bankkonto
Eksempel: Hvis hovedpersonen er omfattet af greencard-ordningen, og du er medfølgende ægtefælle, og I har et barn, som også skal bo i Danmark, skal hovedpersonen dokumentere, at han/hun råder over 5.267 kr. pr. måned til at forsørge dig, 5.267 kr. pr. måned til at forsørge sig selv og 1.317 kr. pr. måned til at forsørge jeres barn. Hovedpersonen skal i alt dokumentere, at han/hun råder over (5.267 + 5.267 + 1.317) x 12 = 142.212 kr. (svarende til starthjælp i et 1 år).