Kinas ressourcer og økologi

menneskehedens indgreb i det kinesiske landskab har fået dybtgående følger. Engang strejfede dyr som elefanter, næsehorm, tapirer og tiger, der er tilpasset et varmt klima-om i store dele af Nordkina. det køligere klima, der har været fremherskende siden ca. 2000 f.v.t, reducerede disse store pattedyrs udbredelsesområde, men at de nu er stort set udryddet også i det subtropiske Sydkina, skyldes de menneskelige bosættelsers fremmarch.

langbruget har mere end nogen anden menneskelig aktivitet kostet Kinas naturresourcer dyrt. De oprindelige skove, som dækkede næsten hele Øst og Sydkina, er forsvundet undtagen i sydvest, og rækkerne af pil, poppel og elm, der vokser langs veje og vandveje på den nordkinesiske slette og i Yangtzedetaler, er et menneskeskabt og ikke et naturskabt landskab. skovrydningen, der allerede var kritisk i Nordkina på Tangdynastiets tid, gjorde tømmer og brændsel til mangelvarer. Kineserne byggede derfor huse af soltørrede mursten og stampet ler, mens de gemte tømmeret til tagbjælker og ligkister.

Den alvorlige fødevaremange fremmede en hurtig udvidelse af kulminedriften. Den halve million indbygger i Kaifeng-det nordlige Songdynastis hovestad- benyttede næsten udelukkende kul til madlavning og opvarmning-Marco Polo bemærkede således, at alle i Nordkina badede mindst tre gange om ugen i vand opvarmet med kul.

Kineserener har traditionelt været bevidste om de økologiske omkostninger ved deres livsform og gjort sig store anstrengelser for at udnytte deres miljø så effektivt som muligt. Husene ligger tæt sammen i kompakte landsbyer med henblik på at maksimer opdyrkningen af jorden. Fisk og ænder opdrættes i kunstige damme, og bjergsiderne beplantes med bambus, tebuske og andre nytteplanter.

miløet belastes hårdt af at skulle brødføde den enorme kinesiske befolkning. I yderkanten af de opringdeligt befolkede dele af Kina sker landbrugets udbredelse med voksende hastighed. Selv i det ufrugtbare Nordvestkina er bjergskråningerne omdannet til terrassebrug. Inden for de senere år er det gigantiske og kontroversielle dæmningsprojekt ved De Tre Slugter på Yangtzefloden desuden iværksat for at opfylde det stigende behov for at skaffe vand fra den vandrige Yangtzeflod til Nordkinas tørre landbrugsområder.