马上注册,结交更多好友,享用更多功能,让你轻松玩转社区。
您需要 登录 才可以下载或查看,没有账号?注册
×
VCR link: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-51109976:her-m%C3%B8der-hu-jintao-dronning-margrethe.html?forside
Den kinesiske præsident Hu Jintaos fly er for kort tid siden landet i Københavns Lufthavn. Hans fly blev eskorteret af to F16-fly fra det danske flyvevåben. Her fik præsidenten en royal velkomst - kronprinsparret og prins Joachim stod klar ved flyet og ikke mindst dronning Margrethe og prins Henrik modtog præsidenten. Det er det første møde mellem det kongelige overhoved i Danmark og et kinesisk statsoverhoved i 33 år. Og det er første gang nogensinde, at et kinesisk statsoverhoved besøger Danmark.
To nationalsange
Den kongelige livgarde spillede både den kinesiske og den danske nationalsang for præsidenten og dronningen, som skridtede æresgarden af. Hu Jintao skal i løbet af sine tre dage i Danmark blandt andet på en sejltur med kongeskibet Dannebrog i selskab med dronning Margrethe og prinsgemalen.
Her får han mulighed for at se Den Lille Havfrue, som er særligt populær i Kina.
|