7 PRAKTIKANTER TIL DANMARKS AMBASSADE I BEIJING

[复制链接]
龙一 发表于 2013-7-11 08:15:44 | 显示全部楼层 |阅读模式

温馨提醒:该信息发布时间距现在超过10天,可能已过期,请酌情联系

3 praktikpladser i afdelingerne for politik, økonomi og kommunikation

Praktikant med fokus på indenrigs- og udenrigspolitik

Praktikanten beskæftiger sig primært med opgaver relateret til de politiske
relationer mellem Danmark og Kina, kinesisk inden- og udenrigspolitik samt
udviklings- og forsvarspolitik. Praktikanten får mulighed for at arbejde med et
bredt udvalgt af centrale udenrigs- og indenrigspolitiske problemstillinger og
vil blive inddraget i ambassadens løbende indberetningsarbejde. For særskilt
opslag: http://kina.um.dk/da/om-os/praktik/

Praktikant med fokus på økonomi og sektorpolitik

Praktikanten beskæftiger sig med opgaver relateret til klima, miljø,
uddannelse, forskning, økonomi, finansielle spørgsmål, handelspolitik m.v.
Praktikanten får mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af politiske og
økonomiske emner og får således god indsigt i Kinas hastige udvikling.
Praktikanten vil blive inddraget i ambassadens løbende indberetningsarbejde.
For særskilt opslag: http://kina.um.dk/da/om-os/praktik/

Praktikant med fokus på presse og kommunikation

Stillingen spænder fra public diplomacy-aktiviteter til branding af Danmark i
Kina og profilering af ambassaden og generelt pressearbejde. Produktion og
redigering af indhold, herunder video og nyheder, til ambassadens hjemmeside
samt kulturarbejde vil være blandt de væsentligste opgaver. For særskilt
opslag: http://kina.um.dk/da/om-os/praktik/

3 praktikpladser i handelsafdelingen

Som praktikant i handelsafdelingen arbejder du direkte med at styrke de
kommercielle relationer mellem Danmark og Kina. Vort primære fokus er på
sektorerne energi & miljø, sundhed og landbrug, fødevarer & fiskeri
samt mode & design. Opgaverne varierer meget og indeholder også mere
administrative opgaver. Vi forventer, at du udviser selvstændighed i opgaveløsningen
og samtidig er loyal over for teamets behov. Du indgår i et team af dygtige og
motiverede danske og kinesiske medarbejdere, der brænder for at gøre en
forskel. Vi forventer derfor også, at du ud over at være analytisk skarp
samtidig har et godt salgs- og servicegen og elsker at gøre en forskel. Til
gengæld tør vi love, at du gennem opholdet får en unik indsigt i både
mulighederne og udfordringerne på verdens største vækstmarked. For særskilt
opslag: http://kina.um.dk/da/om-os/praktik/

Én praktikplads for kinesisk-studerende i visumafdelingen

Praktikanten er tilknyttet visumafdelingen og bistår ved en bred række opgaver
såsom behandling af visumansøgninger, herunder kontakt til kinesiske ansøgere.
Desuden har praktikanten en vigtig rolle i kvalitetskontrollen af det eksterne
visumcenter, hvor personalet er kinesisk, opdatering af visuminformation på
hjemmesiden, samt generel kontakt til både kinesiske og danske statsborgere og
virksomheder, der retter henvendelse til ambassaden i visum- og konsulære
sager. Praktikanten vil ydermere indgå i planlægningen af sociale arrangementer
som afdelingen er ansvarlig for. Praktikanten bistår desuden ambassadens øvrige
afdelinger med opgaver af sproglig karakter, herunder overvågning af kinesiske
blogs og oversættelses- og translatøropgaver. For særskilt opslag: http://kina.um.dk/da/om-os/praktik/

Forventninger til praktikanterne

Stillingerne søges besat med danske studerende, der er i gang med en relevant
videregående uddannelse og har en bachelorgrad. Fra visumafdelingen stilles der
krav om 2 års beståede studier.

Der stilles til alle praktikanter krav om en betydelig arbejdsindsats. Udover de afdelingsspecifikke opgaver forventes praktikanterne blandt andet at tage del i afviklingen af en række fælles opgaver, deriblandt ambassadens arrangementer for det danske og kinesiske
samfund.

Alene for praktikanten i visumafdelingen
gælder et krav om at ansøgere skal have gode lytte-, tale-, og læsekundskaber på kinesisk og kunne føre enkle samtaler selvstændigt. Praktikanterne i politisk og politisk-økonomisk afdeling støttes undervejs i at udarbejde en større rapport til brug for godkendelse af praktikophold, hvis dette er et krav
fra uddannelsesinstitutionen.

Generelt vil det gælde, at praktikanterne i høj grad vil være back-up for hinanden og fleksibilitet er derfor en nødvendighed fsva. de konkrete opgaver. Endvidere bistår praktikanterne med tilrettelæggelse og gennemførelse af besøg i Kina.

Praktikvilkår

Der er tale om ulønnet praktik. Praktikanterne vil dog modtage et
huslejetilskud på 2.500 kr. pr. måned.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen for praktikophold med påbegyndelse den 1. februar 2014 er 23.
august 2013.

Ansøgning sendes til

Interesserede kan sende ansøgning med fornødne bilag via brev, fax eller pr.
e-mail. Venligst sørg for tydelig navnemærkning af dokumenter.

Embassy of Denmark

1 Dong Wu Jie, San Li Tun

Beijing 100600

People's Republic of China

Fax: +86 10 8532 9999

E-mail: bjsamb@um.dk med kopi til miasul@um.dk.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst ambassaden på tlf.: +86 10 8532
9900 eller bjsamb@um.dk.

Jobbets studierelevans

Praktikopholdet vil give et spændende indblik i Danmarks samarbejde med Kina indenfor et spredt sprektum af områder samt i Udenrigsministeriets organisation.

http://jobbank.au.dk/job/392481/udenrigsministeriet/
回复 呼我

举报

您需要登录后才可以回帖 登录 | 注册

本版积分规则

快速回复 返回顶部 返回列表