Læseøvelser

[复制链接]
龙一 发表于 2013-1-15 12:32:13 | 显示全部楼层 |阅读模式
Lis og Per bor i Hjørring. De er gift. Lis er en kvinde og Per er en mand. Per arbejder på slagteriet, men han er lige blevet fyret. Det er han ked af. Lis er pædagog i en børnehave. Hun er meget glad for sit arbejde. De bor i en lejlighed på Trollhättanvej. De har 3 børn. En dreng på 15, en pige på 12 og så en lille dreng på 2 år. Han er en lille efternøler. Han går i vuggestue. Når han bliver 3 år, skal han måske i børnehave. Men han skal ikke i den børnehave, hvor Lis arbejder. Den store dreng er snart færdig med 9. klasse. Han vil gerne være mekaniker, men han ved ikke, om han kan finde en praktikplads. Pigen ved ikke, hvad hun vil være. Den ene dag vil hun være frisør, den anden astronaut, og den tredje dag vil hun være fotomodel!
回复 呼我

举报

精彩评论4

 楼主| 龙一 发表于 2013-1-15 12:32:59 | 显示全部楼层
Else på 12 går i 6. klasse. Hun er glad for at gå i skole. Hendes yndlingsfag er dansk, engelsk og gymnastik, men matematik kan hun ikke lide. Hun siger, at matematik ikke er noget for piger, og hendes far spørger, hvem der dog har sagt sådan noget vrøvl. Else leger stadig med dukker. Hun har nogle dukker med meget lange og tynde arme og ben. Hun laver tøj til dukkerne. Somme tider drømmer Else om at blive fotomodel. Hendes mor siger, at det er noget pjat. Hun skal have en uddannelse og et godt job, når hun bliver voksen.
 楼主| 龙一 发表于 2013-1-15 12:33:17 | 显示全部楼层
Lis og Pers lejlighed har 4 værelser. Det er en god lejlighed, men de synes, den er lidt for lille. Da de kun havde 2 børn, var de meget glade for lejligheden, men nu har de 3 børn. De vil gerne have, at børnene får hver sit værelse. De har talt om at købe et lille hus med en have til. De har også sparet lidt penge sammen, men nu da Per måske snart skal være arbejdsløs, er de bange for, at de ikke har råd til at sidde i eget hus. Hvis de ikke kan købe et hus, vil de gerne have en ny lejlighed med 5 værelser.
 楼主| 龙一 发表于 2013-1-15 12:33:34 | 显示全部楼层
Lis er uddannet børnehavepædagog. Hun har taget HF-eksamen, og bagefter gik hun 3½ år på seminariet. Mens hun gik på seminariet, var hun flere gange i praktik. På seminariet lærte hun meget om børns udvikling. Hun lærte også meget om, hvordan man passer små børn og lærer dem mange forskellige ting. Børnene skal ikke lære at læse og skrive i børnehaven, men de skal lære at være sammen med andre mennesker. De skal lære at lege sammen uden at slås, de skal lære, at de ikke kan lege med deres yndlingslegetøj hele tiden, for der er også andre børn, der gerne vil lege med det legetøj. Børnene lærer at tage hensyn til hinanden og til de voksne. Lis synes, det er lidt synd for de børn, der kommer klokken 7 og bliver hentet klokken 5 hver dag, for de har en meget lang arbejdsdag.
 楼主| 龙一 发表于 2013-1-15 12:33:51 | 显示全部楼层
Det er tidlig morgen, klokken er 6. Vækkeuret ringer og Lis står op. Hun går ind på drengenes værelse. Hun vil vække dem. Den store dreng er allerede vågen. Han siger, at han ikke har sovet godt, fordi den lille var vågen og græd flere gange. Lis tager Mads op. Hun kan mærke, at han er meget varm. Hun tager hans temperatur. Han har 39,2. Lis ringer til lægen og får en tid. Hun ringer også til sit arbejde og siger, at hun ikke kan komme i dag på grund af barns første sygedag. Hun vasker Mads og prøver at give ham morgenmad. Han vil ikke spise noget. Hun prøver at give ham mælk at drikke, men det vil han ikke have. Til sidst giver hun ham et glas vand. Han drikker lidt vand. Så klæder hun Mads og sig selv på, sætter ham i klapvognen og går hen til busstoppestedet. Hun venter på bussen i 5 minutter. Så kommer den. De tager bussen ind til rutebilstationen. Lægens konsultation er ikke langt fra busstationen, så de går derhen. Der er mange mennesker i lægens venteværelse. De venter længe, og Mads begynder at græde. Endelig bliver det deres tur. Lægen siger, at Mads har mellemørebetændelse. Han skriver en recept, som Lis får med. De går hen til apoteket for at indløse recepten, og derefter tager de bussen hjem igen. Mads kan ikke komme i vuggestue i morgen, og Lis kan ikke passe ham, for hun må kun få fri en dag på grund af barns sygdom. Hun ringer til sin svigermor og spørger hende, om hun kan hjælpe. Det kan hun heldigvis, hun kommer hjem til dem næste dag for at passe Mads. Efter 4 dage er Mads rask igen og kan komme i vuggestue.
您需要登录后才可以回帖 登录 | 注册

本版积分规则

快速回复 返回顶部 返回列表