[移民] 丹麦今天政治报Kloge udlændinge lokkes til småjobs i Danmark

[复制链接]
Robot 发表于 2014-6-17 19:07:09 | 显示全部楼层 |阅读模式
Kloge udlændinge lokkes til småjobs i Danmark
8 af hver 10 udlændinge med høj uddannelse ender i småjobs eller uden arbejde.
Forsøget på at integrere højtuddannede udlændinge på arbejdsmarkedet er en fiasko, og regeringens forslag til at rette op på problemet rammer helt ved siden af.

Så hård er kritikken af den danske greencardordning fra sociologen Mia Mortensen, der som den første har undersøgt ordningen gennem interviews med 250 af de omkring 8.000 udenlandske akademikere, der siden 2008 er kommet til Danmark på den særlige greencard-ordning.

Vi har aldrig haft højere uddannet rengøringspersonale
Mia Mortensen, Fra Faos på Københavns Universitet
Ordningen skal gøre det lettere for danske virksomheder at få højt kvalificeret arbejdskraft. Der udstedes greencard på basis af bl.a. ansøgernes uddannelse og sprogfærdigheder.

»Men omkring 8 ud af 10 ender i ufaglærte jobs som rengøring, tager sort arbejde eller er arbejdsløse. Vi har aldrig haft højere uddannet rengøringspersonale«, siger Mia Mortensen, der arbejder på forskningscentret Faos på Københavns Universitet og er ved at lægge sidste hånd på rapporten.

»De kommer med forventninger om et arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. Mange af dem har sagt et godt job i deres hjemland op for at komme til Danmark, men de ender et helt andet sted på arbejdsmarkedet end det, der var hensigten«, siger hun.

LÆS OGSÅHåb for mindst fire ud af ti allerbagest i jobkøen

Regeringen kom i april med et forslag til en reform af ordningen. Bl.a. forkortes løbetiden af greencardet fra tre til to år, der kommer krav til sprogtest og bedre kontrol med lønnen.

»Men i kravene for at få et greencard vægtes uddannelse stadig højere end erhvervserfaring, hvilket er et problem, når de søger job. Der bør også være en direkte kobling til den såkaldte positivliste over de brancher, der aktuelt har brug for højtkvalificeret arbejdskraft. Regeringens forslag løser ikke de problemer, hverken indehaverne af greencards eller erhvervslivet har med ordningen«, siger Mia Mortensen.

Ordning skal strammes op
I Dansk Industri, der er tilhænger af ordningen, siger konsulent Claus Aastrup Seidelin, at Mia Mortensens forslag ser »rigtig interessante« ud:

»Det er vigtigt for danske virksomheder at have adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, så vi er da interesserede i at finde ud af, hvordan greencard-ordningen bedst kan målrettes«.

LÆS OGSÅMinister: Greencard skal ikke bruges af lykkeriddere

Der er politiske forhandlinger om ordningen, så beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil ikke direkte kommentere Mia Mortensens forslag i dagens Kronik. Men hun er enig i, »at greencardordningen i sin nuværende form ikke fungerer efter hensigten. Derfor har regeringen lagt op til at stramme ordningen, så vi i højere grad tiltrækker den arbejdskraft, virksomhederne efterspørger. Det gælder både adgangen til at få et greencard og kravene for at få det forlænget«.
回复 呼我

举报

您需要登录后才可以回帖 登录 | 注册

本版积分规则

快速回复 返回顶部 返回列表