En baby kan godt undvære ble. Barnets forældre skal bare lære at se på barnet, hvornår barnet skal på toilettet.
Det siger Helene Bovin, der er jordemoder i Aarhus.
I foråret var mange forældre i Aarhus til et møde hos hende, hvor de hørte om at gøre små børn blefri.
Og flere forældre får chancen ved et nyt møde i efteråret.
Se på ansigtet
Helene Bovins svar er ret enkelt.
Forældrene skal holde øje med børnenes ansigter:
- For de giver tegn, når de skal af med noget. Det gør dyrebørn også. Og i en stor del af verden bruger man jo ikke Pampers eller andre papirbleer, siger Helene Bovin til DR Østjylland.
Datter har lagt bleen
Skolelærer Julie Vendt fra Malling ved Aarhus har lært at se på sin datter, hvornår hun skal på toilettet.
Så datteren kunne allerede undvære bleen, da hun var seks uger gammel, fortæller Julie Vendt til DR Østjylland.
- Og når først babyen laver trutmund eller tegn med en finger på næsen, ligger næste skridt ligefor, fortæller Julie Vendt.
Bruger vasken
Julie Vendt og hendes mand holder datteren hen over vasken, når hun skal tisse eller have afføring.
link: www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2012/08/24114000.htm
|