[成长手册] Parterapeuter: Derfor bliver vi skilt i stor stil

[复制链接]
龙一 发表于 2014-7-22 11:33:35 | 显示全部楼层 |阅读模式
Op mod hvert tredje barn oplever, at deres forældre bliver skilt, inden de bliver 18 år.

Og det går ud over børnenes skolegang og trivsel, når forældrenes parforhold er i problemer, viser en rundringning DR Nyheder har foretaget blandt skoleledere på næsten 150 danske folkeskoler.

Her oplever omkring halvdelen af skolelederne, at flere elever får problemer i skolen, fordi forældrene er gået fra hinanden.

Men hvorfor går ægteskabet galt for mange par? To familieterapeuter forsøger her at give et svar.

Kommunikation essentiel

Børn, arbejde og fritidsinteresse er de største årsager til, at parforholdet bliver forsømt.

Det forklarer Anne Cathrine Krabek, der har 15 års erfaring med familie- og parterapi.

- Folk glemmer, at parforholdet skal dyrkes på lige fod med de andre ting. Når parret har travlt med at få hverdagen til at fungere, bliver kommunikationen nedprioriteret. Og det kommer til at gå ud over forholdet, siger Anne Cathrine Krabek.

Kommunikation er grundlæggende for, at et ægteskab ikke ender i skilsmisse.

- Det første, der går galt, er, at man taler forbi hinanden. Lyt til hinanden, så man undgår konflikter. Det mangler mange par at lære, siger familieterapeut Anna Prip, der er tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem som terapeut.

Kan gå galt efter få år

Herhjemme ender 46 procent af alle ægteskaber i en skilsmisse. Statistisk set er sandsynligheden for skilsmisse meget lav i det første år af ægteskabet, men herefter stiger risikoen kraftigt. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Statistisk er det i det fjerde år af et ægteskab, at flest går fra hinanden.

Læs også Carl og Alma får hjælp i en børnegruppe for skilsmissebørn

Men især, når man har små børn er ægteskabet truet, forklarer familieterapeuterne. I børnenes første levetid, er familien ude for de største omvæltninger.

- Man skal koordinere opmærksomheden til barnet og hinanden, og det er ofte her, at det går helt galt for de to parter, siger Anna Prip, der er familieterapeut.

Metaltræthed efter syv år

Men myten om syvårskrisen kan ikke helt slås ned. Der kan komme en metaltræthed i et parforhold efter syv år.

- Det er en anden form for skilsmisse, der kommer her. Nogle kan kede sig i forholdet eller føle sig oversete. Eller følelserne kan være sluppet op efter år, hvor fokus har været på andre ting, siger Anne Cathrine Krabek.

Skilsmisserisikoen er relativt konstant mellem det tredje og 10 år. Men risikoen er faldende fra det 10. års ægteskab.

Fysisk kontakt er vigtig

Også fysisk kontakt er grundlæggende for et forhold.

Familieterapeut Anna Prip har mødt par, der ikke havde haft nogen fysisk kontakt med hinanden i ti år og kun blev i forholdet for at overleve.

- Man siger, at hvis man har god fysisk kontakt med hinanden, så fylder det 20 procent i et forhold. Men hvis man ikke har den fysiske kontakt, så fylder det 80 procent. Det gælder både for mænd og kvinder, siger Anna Prip.
回复 呼我

举报

您需要登录后才可以回帖 登录 | 注册

本版积分规则

快速回复 返回顶部 返回列表